Kurv  

Ingen varer

DKK 0,00 Fragt
DKK 0,00 Samlet

Gå til bestilling

Kategorier
Nyhedsbrev
Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon: 98 17 27 45

Send os en e-mail
Ocean Blue

Gode råd til pleje af smykker 

INDEN DU TAGER DIT SMYKKE I BRUG, BØR DU LÆSE DENNE ”FOLDER” MED VIGTIGE INFORMATIONER: SMYKKER SKAL BEHANDLES NÆNSOMT, KÆRLIGT OG MED OMTANKE.

GULD:
Guldsmykker slides med tiden. 8 karat smykker er mest udsatte for forandring. Dine guldsmykker bør derfor med jævne mellemrum pudses op af din guldsmed.

SØLV:
Sølvsmykker kan oxidere, og syren fra sved kan visse typer medicin og i varme perioder gøre smykkerne sorte. Rengør derfor jævnligt smykkerne og puds med en imprægneret pudseklud.

FORGYLDNING/SORT RUTHENIUM:
Er en overfladebehandling som med tiden slides af. Alle overfladebehandlede smykker skal bruges med omtanke for at bevare glansen.

PERLER/PERLEKÆDER:
Perler er et organisk materiale, der ”suger” til sig! Brug derfor jævnligt en blød klud til at fjerne rester af sved, creme, sæbe eller urenheder. Perler tåler ikke parfume, hårlak etc. Og kan i visse typer medicin, der udskilles gennem huden. Snoren som perlerne er trukket på kan blive mør, så det anbefales at den efterses en gang om året.

HVORDAN BØR JEG PLEJE MIN URKASSE OG REM?:
Metalarmbåndsure bør vaskes forsigtigt i vand. Hvis det er meget beskidt, så brugen tandbørste med lidt mild sæbe og børst snavset væk. Til sidst vaskes sæben af og uret tørres grundigt med en blød klud. Hvis dit ur ikke er vandtæt, bør du være ekstra forsigtig og ikke få vand på urkassen. Urkassen bør rengøres forsigtigt med en fugtig, blød klud og eftertørres.

En stram læderrem mod huden gør, at der ikke kommer nok luft under remmen og i værste fald kan det medføre udslæt på håndleddet. Om sommeren bør læderremmen være løsere for at undgå at den absorberer for meget sved. Bliver remmen våd tørres den nænsomt med en blød klud. Når du tager dit ur af, så husk at det ikke må lægges direkte i en lukket beholder, da det skal dampe af. Undgå direkte sollys da remmen kan miste farven.

ÆDELSTENE:
Diamanter skal jævnligt renses for at bevare glansen. Brug smykkerens og fælg anvisningen eller bed din guldsmed om rense dine smykker. Andre sten, som opaler, rav, koraller, turkiser og smaragder er meget skrøbelige og skal behandles nænsomt. Undgå stød.

HVIDGULD:
Hvidguld er en legering af guld der er blevet overfladebehandlet, så smykket får en skinnende ”hvid farve”. Dette slides af og bør jævnligt overfladebehandles.

GODE RÅD TIL PJELE AF DINE SMYKKER:
Tag altid dine smykker af når du vasker hænder, går i bad, dyrker motion, laver køkkenarbejde, laver fysisk arbejde of hver aften inden du går i seng.

Undgå parfumer, cremer og lignende på dine smykker.

Rengør dine smykker efter anvisning og få dem jævnligt efterset hos guldsmeden.

Dit smykke slides ved almindeligt brug og du skal være opmærksom på, at slitage og skader opstået som følge af forkert brug/mishandling ikke omfattet af garantien.